Terminologi

Analytisk psykologi er den betegnelse man oftest bruger om C.G. Jungs psykologi, hvis ikke man bare taler om jungiansk psykologi.

Komplekspsykologi, eller på tysk Komplex Psychologie, er en betegnelse C.G. Jung på et tidspunkt foretrak som navn på den psykologi han var ophavsmand til. Det lange sammensatte ord er måske lidt klodset på dansk, men hvis man skrev “kompleks psykologi” lyder det som en form for psykologi, der er meget sammensat eller ligefrem indviklet/kompliceret. Da C.G. Jung er ophavsmand til begrebet kompleks, ville det være velbegrundet at bruge betegnelsen komplekspsykologi om hans psykologi, men den betegnelse har aldrig for alvor slået an.

Dybdepsykologi er en betegnelse man bruger om psykologiske teorier, der baseres på antagelsen om ubevidste kræfters indflydelse på individets udvikling og adfærd, som f.eks. jungiansk psykologi, men også freudiansk psykologi og adleriansk psykologi.

Psykoanalyse  er et begreb skabt af Sigmund Freud, som betegnelse for såvel hans psykologiske teori som hans kliniske praksis. I dag bruges betegnelsen om flere psykologiske skoler end dem der er medlem af The International Psychoanalytical Association (IPA). Også en del jungianere har taget betegnelsen psykoanalyse til sig (eller krævet ejendomsretten til begrebet tilbage vil nogle sige) I stedet for at tale om jungiansk analyse taler de om jungiansk psykoanalyse. Men såvel blandt jungianere som blandt freudianere er der mange der er imod den nye, udvidede brug af begrebet psykoanalyse. Mens betegnelsen Jungian Psychoanalysis efterhånden er gængs i USA og Storbritannien, foretrækker de fleste danske jungianere vistnok stadig (her i 2015) de klassiske betegnelser: analytisk psykologi og jungiansk analyse,  Den internationale jungianske sammenslutning hedder også stadig The International Association of Analytical Psychology (IAAP).

©2015. Inger Jacobsen. www.inger-jacobsen.dk