Silkepapiret som vejen til det ubevidste

Når vi ønsker at komme i en udviklende kontakt med vores indre kerne  er det de kreative kræfter i psyken, der kan hjælpe os, og det er det, vi tager udgangspunkt i, når vi arbejder med silkepapirsbilleder. Vi river i silkepapir og limer det op på karton. Billeder og landskaber opstår fra det ubevidste, uden man behøver at være dygtig til at tegne/male. Tankerne kobles fra og viger pladsen for det ubevidste på en indre rejse. Vi giver billederne navn, ‘udstiller’ dem som en serie. Billederne fortolkes – hvis du ønsker det – ud fra en jungiansk forståelse.

At lave silkepapirsbilleder handler ikke om at skabe kunstværker, men om at få kontakt til dit indre – alligevel kan der komme smukke billeder ud af processen og i næsten alle tilfælde giver billederne dyb mening for skaberen.