Kunstterapi

Kunstterapi er en terapeutisk metode, der bygger på C.G. Jungs analytiske psykologi.

Den adskiller sig fra andre terapiformer ved, at der indgår kreativt arbejde i terapien. Det vil ofte være maleri, men det kan også være arbejde med ler eller andre materialer.

Formålet med det kreative arbejde er at understøtte klientens kontakt med det ubevidste og med sine indre ressourcer.

Der er to vigtige faser i det kreative arbejde. I første fase, som er selve maleprocessen, sker der ofte det, at ”billedet overtager styringen”, hvorved klienten havner i en selvforglemmende fordybelse, som først stopper, når billedet er færdigt. I denne skabende proces er klienten i dialog med sit indre, og det produkt, der opstår, rummer helt eller delvist ubevidste elementer.

I næste fase opdager klienten, at noget indre er blevet synligt, idet billedet udtrykker nogle aspekter af klientens indre, som det nu er muligt at dele med en anden og se på og undersøge i en passende afstand.

Man kalder ofte produktet af klientens kreative arbejde for ”det fælles tredje”, og man kan betragte det som et udtryk fra det ubevidste og arbejde med det i terapien på samme måde, som man arbejder med en drøm. Der vil som regelen – i lighed med drømme og andre symbolske udtryk – være mange betydningslag i et kunstterapeutisk produkt, som ikke alle kan afdækkes og forstås fuldstændigt.

Ydermere gør der sig det gældende, at det billedskabende arbejde i større eller mindre grad involverer kroppen. Når man for eksempel står og maler med pensler på stort papir, eller arbejder med at forme ler til en figur, så er kroppen med i arbejdet. Traumer og svære oplevelser, der er lagret i kroppen får en anden mulighed for at løsne sig, når kroppen er i bevægelse end ved den klassiske ‘tale-kur’, hvor man for det meste sidder ned. Erfaringer med kropslig modstand og lettelse kan indgå som et væsentligt aspekt i kunstterapien.

©2016. Lilla Monrad. Kunstterapeut og jungiansk analytiker, IAAP/DSAP.
http://www.lilla-monrad.dk/