Grundbegreberne i jungiansk psykologi

Denne side handler om grundbegreber i jungiansk psykologi: selvet og jeget, personaen og skyggen, det bevidste, det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste, komplekser og arketyper, instinkter, psykisk energi og individuation. Du kan umiddelbart klikke videre p.t. til en nedenstående svensk artikel om jungiansk psykologi. Du kan også blive på denne side og læse en kort introduktion til alle disse grundbegreber i Jungs psykologi på dansk.

Fundamentet for grundbegreberne i den analytiske psykologi handler om, at mennesket fødes med et selv – at dette selv er centrum for det ubevidste – og at der i dette selv ligger et kim til at udvikle et jeg. Gennem opvæksten adskilles jeget fra selvet – og der udvikles jeg-funktioner og en jeg-selvakse. Således forestillede Jung sig, at psyken har to centre.

Når barnet udfordres og frustreres i passende balance, kan barnet udvikle et sundt og velfungerende jeg og en stærk og fleksibel jeg-selvakse. Begge dele er afgørende for, at barnet får en sund udvikling og kommer til at fungere godt i livet alene og sammen med andre.

Individuationen. Selvet er psykens centrale arketype, og det er individuationens mål at erkende selvet og etablere en sund dialog mellem jeget og selvet. Denne dialog mellem psykens to centre, det bevidste og det ubevidste, forløber ideelt set som en naturlig proces, men den kan også understøttes på forskellige måder. I den jungianske terapi understøttes dialogen mellem psykens to centre gennem arbejdet med drømmene, med aktiv imagination, sandplay og kunstterapi, som er kreative veje til det ubevidste.

Det bevidste, det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste. Jung arbejdede med en tre-deling af psyken: det bevidste, det personligt ubevidste og det kollektivt ubevidste.  Mens jeget er centrum i den bevidste del af psyken, er selvet både centrum for den ubevidste del af psyken og omsluttende hele psyken. Det personligt ubevidste rummer det ikke udfoldede potentiale og det, som vi har fortrængt. Det kollektivt ubevidste er den fællesmenneskelige del af vores psyke, som vi deler med hele menneskeheden, og som er udviklet gennem tiderne. Hvis det kollektive ubevidste var en person, ville denne person have 2 millioner års erfaring! Arketyperne, der knytter an til fællesmenneskelige erfaringer, er strukturerende for det kollektivt ubevidste. Se mere om arketyper nedenfor. Instinkterne hører også til i det kollektive ubevidste område af psyken. Se mere om instinkter nedenfor. Hvis vi skulle give sjælen en adresse, skulle det være det kollektivt ubevidste!

Personaen er den maske, vi viser til omverdenen, og den er en slags kompromis mellem indre og ydre. Vi viser det af os selv, som vi synes passer ind i konteksten, og det kan være forskellige sider, alt efter hvem vi er sammen med.

Skyggen er sider af os selv – både gode og dårlige sider – som jeget har undertrykt eller ikke anerkendt. Det, vi undertrykker, kan fx være seksuelle ønsker og barnlige fantasier, som ikke passer ind. Men det kan også være fantasier om personlig udfoldelse, som ikke understøttes, og som så heller ikke passer ind og derfor fortrænges.

Det er et stort personligt arbejde at blive bevidst om og integrere sine skyggesider i bevidstheden. Skyggesiderne vil ofte, til en start, opleves som noget meget fremmed, og noget som ikke passer ind i bevidstheden: Skal jeg virkelig stå ved, at jeg fx er nærig eller fattig? Men det gør os mere menneskelige, når vi bliver i stand til at integrere skyggen i vores bevidsthed.

Skyggen viser sig i vores drømme og ofte i skikkelse af en person af samme køn, og som ofte kan virke helt inferiør, klodset, primitiv, utilpasset, barnlig eller nogle gange helt overdrevet i sin adfærd. Man skal være lidt forsigtig her, idet det sammekønnede i den nyere jungianske tradition også kan analyseres som anima for en kvinde og animus for en mand.

Det kræver et vist diplomati at arbejde med skyggen. Men skyggen er der, den må tages alvorligt, og man gør klogt i at forsøge at forstå skyggens kvaliteter og intentioner. Når man kan begynde at mærke, hvordan skyggen påvirker ens humør, og hvordan den forårsager impulser til både det ene og det andet og ofte præsenterer en for ikke særligt kløgtige ideer til handlinger, kan man gå i gang med at forhandle med skyggen og stille og roligt begynde at komme overens med skyggesiderne. Det er jegets ansvar at tage vare på skyggen.

Jung skelnede mellem den personlige og den kollektive arketypiske skygge og skrev, at mens det kunne være overkommeligt for et menneske at erkende egne indre onde sider, så kan det være en rystende oplevelse at konfrontere sig med en arketypisk skygge.

Komplekser. Jung introducerede ordet kompleks i forbindelse med sit arbejde med ordassociationseksperimenter i 1906. Eksperimenterne viste, at der hos det enkelte menneske på nogle stimulusord kunne være særligt følelsesladede responser og reaktioner. Disse stimulusord kaldte Jung kompleksindikatorer. Kreative studier af kompleksindikatorerne indikerede, at der var en sammenhæng til fortrængte, ubehagelige minder og disse responser.

Komplekserne – der således i Jungs teori har rod i det fortrængte – hæmmer et naturligt afslappet flow af den psykiske energi. Komplekser ses ikke, men kan opleves, når de bliver trigget af en situation eller en person. Følelsesmæssige affekter, som udløses, når et kompleks bliver aktiveret, sker i et kontinuum fra at pulsen stiger, hjertet banker, til at man råber og skriger af raseri og bliver helt ude af sig selv, og det tager tid at falde til ro og blive sig selv igen. Læs mere om komplekser her.

Udover de personlige komplekser beskæftiger vi os i den jungianske psykologi med kulturelle komplekser og med gruppekomplekser.

Arketyper. Arketyper kan erkendes gennem deres kapacitet til at danne arketypiske billeder. Arketyperne har efter Jungs model over psyken plads i det kollektive ubevidste. På det personlige plan er arketyperne motiver og mønstre for almenmenneskelige ideer og handlinger, som ofte kendes i rene former fra religioner, mytologier, legender og eventyr.

De mest kendte fællesmenneskelige grundformer er

  • personaen og skyggen
  • anima og animus
  • den store moder og den vise gamle mand
  • puer og puella – Den lille prins og Peter Pan er billeder på arketypen puer
  • selvet og helten
  • tricksteren – kender vi fra jokeren

Der er dog lige så mange arketyper, som der er mellemmenneskelige motiver og mønstre.

Instinkter. Mens arketypen er modus for perception, så er instinkter modus for handling. Og dynamikken mellem arketype og instinkt er tydeligst i relation til menneskets seksuelle begær. Når det lykkes at overføre et indre billede af det modsatkønnede på en person i det ydre – altså en virkelig person, vækkes instinkterne og dermed lysten. Og det sker, fordi det indre modsatkønnede billede er koblet til arketyperne, som igen er koblet til instinkterne. Ganske enkelt.

Den psykiske energi. For at kunne forstå dybdepsykologien, må man forstå, at psyken er dynamisk. Og den benzin, der skaber dynamikken, kaldte Freud for libidoen. Jung valgte i forbindelse med udgivelsen af Forvandlingens Symboler at revidere forestillingerne om libidoen og i den forbindelse at benytte termen den psykiske energi.

Den transcendente funktion.  Den transcendente funktion er navnet den proces, der danner bro mellem psykens to centre. Processen forløber  som nævnt naturligt og er en manifestation af den energi, der udspringer af modsætningsspændingen mellem den bevidste og den ubevidste del af psyken. Den kan spores i kæder af fantasiprocesser, der optræder spontant i drømme og fantasier.

Psykens Forsvar. Psykiske forsvarsmekanismer har til formål at undgå eller minimere den angst, der kan opstå ved uacceptable stimuli. Fortrængning var i psykoanalysens første år en meget anvendt term for en klients psykologiske forsvar. Anna Freud skrev senere mere udførligt om psykologiske forsvar, og hendes bidrag til at forstå psykologiske forsvarsmekanismer er til dels stadig aktuelle.

Psykiske forsvar er nødvendige for vores overlevelse, og sunde personer bruger da også forskellige forsvarsmekanismer gennem hele livet.

Men forsvar kan udvikle sig  til at blive patologiske. Den amerikanske jungianske analytiker Donald Kalsched har i bogen The Inner World of Trauma beskrevet en patologisk forsvarsmekanisme, som han kalder en arketypisk Protector – Persecutor forsvarsmekanisme. Denne psykiske forsvarsmekanisme kan sammenlignes med kroppens immunforsvar i de tilfælde, hvor det begynder at bekrige kroppen.

©2016. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker. IAAP/DSAP/MPF. www.psykoanalyse.nu og www.typologi.net