Arketyper – et aktivt bindeled mellem psykens to centre

På denne side kan du umiddelbart klikke videre til artikler om og introduktioner til arketyper. Du kan også blive på denne introside og læse den overordnede introduktion til Jungs arketyper.

Jung har mange definitioner på arketyper, fx:

“Archetypes are, by definition, factors and motifs that arrange the psychic elements into certain images, characterized as archetypal, but in such a way that they can be recognized only from the effects they produce. (A Psychological Approach to the Trinity,” CW 11, par. 222, note 2.)

I praksis kan arketyper erkendes gennem deres kapacitet til at danne arketypiske billeder, som blandt andet dukker op i drømme, og de sorterer – efter Jung model over den tredelte psyke – under det kollektive ubevidste.

På det personlige plan er arketyperne motiver og mønstre for almenmenneskelige ideer og handlinger, som ofte kendes i rene former fra religioner, mytologier, legender og eventyr. Og vi bliver grebet af sådanne rene former. Som Marie-Louise v. Franz udtrykker det i sin bog Eventyrfortolkning, så er eventyr ’det reneste og enkleste udtryk for kollektivt ubevidste psykiske processer, som fremstiller arketyperne i deres mest enkle, knappe og præcise form’.

Når vi beskæftiger os med eventyrerne og de store fortællinger, kan der skabes kontakt til arketyperne og hermed til instinkterne og til den psykiske energi. Hermed fremmes dialogen mellem psykens to centre; jeget i den bevidste del og selvet i den ubevidste del af psyken. Og når den moderne bevidstheds rationelle pol således får kontakt til psykens anden – irrationelle – pol i det ubevidste, får den poetiske kreative sjæl plads. Hermed understøttes individuationen, som er den proces, hvor det enkelte menneske skal blive sig selv i sin egenart; sit eget udelelige selv.

Arketypen bliver således et aktivt bindeled mellem psykens to centre.

Og fordi arketyperne via instinkterne er forbundet med den psykiske energi, kan arketyper virke meget dragende. Arketyper kan besidde stor kraft; man kan lade sig fuldstændigt forføre af en arketype.  Man skal dog ikke være blind for at arketypen har både en positiv og en negativ pol. Vand fx er en arketype, der forbinder sig med moder natur, til vækst og til jordens fortsatte eksistens i det hele taget. Vi drages let af alle de smukke billeder, denne arketype kan fremmane. Men vand er også Tsunamier og andre total ødelæggende fænomener. Sådan er det med arketyper; den store moder kan være god og nærende, men hun kan også være både opslugende og kastrerende – og således billedet på mænds værste mareridt. Arketypen på den store leder har selvfølgelig også en positiv og en negativ pol – vi forføres, og glemmer at tjekke, om der også er en bagside.

Der er ligeså mange arketyper, som der er motiver og mønstre for almenmenneskelige ideer og handlinger. Men de mest kendte og de mest dragende arketypiske motiver er anima og animus; som er arketyperne for det modsatkønnede.

©2016/2017. Hanne Urhøj. Jungiansk analytiker. IAAP/DSAP/MPF. www.psykoanalyse.nu og www.typologi.net